Paracetamol og gigtmedicin
Sjældent et godt valg til kroniske smerter.
Skrevet af: Læge Gitte Handberg
Når du skal vælge smertestillende behandling, er det vigtigt, at du først gør dig det klart, om du har akutte eller kroniske smerter. Det har nemlig stor betydning for, hvilken medicin du skal bruge.
De typer medicin vi kender som paracetamol og gigtmedicin er sjældent gode til at lindre kroniske smerter. De virker godt på akutte smerter, men mister deres effekt ved langvarig brug. Og hvad værre er, så kan tabletterne give bivirkninger ved fast brug.
Paracetamol (fx Panodil og Pamol) og gigtmedicin (fx Ipren, Brufen og Bonyl) er typisk de midler, vi griber til som det første, når vi mærker en smerte i kroppen. De er gode til at lindre en akut smerte som kortvarig hovedpine, tandpine, menstruationssmerter eller smerter efter operation.
Paracetamol og gigtmedicin er til gengæld sjældent gode til at lindre kroniske smerter.
Bivirkninger:
Uanset om behandlingen virker eller ej, er der bivirkninger, det er vigtigt at kende til:
- For gigtmedicin er mavesår en kendt bivirkning. Er uheldet ude, kan det blive et blødende mavesår, som er livsfarligt.
- Begge typer medicin kan, selv i små doser, ved daglig brug gennem uger eller måneder give hovedpine. Vi kalder det ”medicin overforbrugs hovedpine”. Det kan du læse mere om i artiklen: Hovedpine på grund af smertestillende piller.
- Gigtmedicin giver måske øget risiko for blodpropper i hjertet og nedsat nyrefunktion.
Om at tage piller eller ej?
Det kan være en svær balance at finde ud af, om du skal blive ved med at tage paracetamol eller gigtmedicin for dine kroniske smerter. Det kan være en hjælp at overveje nogle spørgsmål:
- Virker det (stadig)? Har du har taget paracetamol eller gigtmedicin i mange måneder eller måske år, er det ikke sikkert, at de virker længere. Tal med din læge, om du skal prøve at tage en pause med behandlingen og se, hvad der sker med dine smerter.
- Er du opmærksom på bivirkningerne? Og står de mål med effekten?
- Er der anden behandling, der virker bedre? Prøv at tage en snak med din læge, om der er andet, du kan prøve. Du kan også læse mere i artiklen: Anbefalet smertestillende medicin til kroniske smerter.
Det ved smerteeksperterne
Paracetamol og gigtmedicin anbefales ikke til behandling af kroniske smerter over længere tid.
- Selv om paracetamol har været forhandlet i mange år, ved vi ikke præcist, hvor i kroppen de virker. Der er dog noget, der tyder på, at de virker i hjernen.
- Gigtmedicin virker både ude i kroppen, i rygmarven og i hjernen. De dæmper den inflammation man kan se ved fx gigt og akutte smerter.
- Desværre tyder meget at på, at virkningen hos mange aftager med tiden, og ikke på sigt står mål med bivirkningerne.
?¿ Spørgsmål og svar
Panodil og Ipren har god effekt på akutte smerter. Hvis du har menstruationssmerter, ondt i en tand eller lige er opereret, er virkningen god. Men meget tyder på, at virkningen aftager ved længere tids brug.
Den eneste måde du kan finde ud af, om der stadig er virkning af din medicin, er ved at tage en pause. Tal med din læge om at stoppe i en periode af 6 til 8 uger – det er den tid, du skal bruge for at vurdere, om der var effekt eller ej.
Det er hensigtsmæssigt at stoppe med gigtmedicinen først, da den har flest og mest alvorlige bivirkninger.
Ja, det er rigtigt for behandling i kort tid. Forskningen på det område stammer hovedsageligt fra smerter efter operation og behandlingsvarighed på 4 til 5 dage. Vi ved ikke, om den effekt holder sig i måneder og år, men vores erfaring siger os, at de fleste kan stoppe med både paracetamol og gigtmedicin uden, at de kroniske smerter øges. Så noget tyder på, at virkningen ikke holder sig.
Både paracetamol og en del gigtmedicin er håndkøbsmedicin. Det vil sige, at du uden recept kan købe medicinen i dagligvarebutikker. Altså står du i det dilemma, at du helt selv kan bestemme, om du vil have den lindring, medicinen giver dig og så tage risikoen for eventuelle bivirkninger. Vi synes, det er vigtigt, at du drøfter det med din læge, så du kan træffe dit valg på oplyst grundlag.
Måske er du i perioder nødt til at tage medicinen og dermed acceptere de risici, der er forbundet med behandlingen. Det kan være af familiære eller arbejdsmæssige grunde. Du kan her prøve at gøre perioden så kort som mulig.
Det kan være svært at forestille sig, at noget man har taget i så mange år pludselig skulle give alvorlige problemer. Men desværre er der ingen garanti for, at du ikke i fremtiden kan få et mavesår. Komplikationer som mavesår og blødende mavesår opstår ”ud af det blå”. Du behøver ikke at have haft ondt i maven eller have haft sure opstød før der, uden varsel, kan opstå et hul i mavesækken. Jo ældre man er, og jo mere helbredssvækket man bliver, jo farligere for liv og helbred er disse bivirkninger.
Hvis du i en længere periode ikke kan undvære gigtmedicin, er det bestemt en god ide at mindske risikoen for mavesår ved at få syreneutraliserende behandling samtidig. Desværre bliver risikoen for mavesår kun reduceret og ikke helt fjernet. Og det er kun risikoen for mavesår og mavesårsblødning, der reduceres. Risikoen for blodpropper og nedsat nyrefunktion ændres ikke.