Skip til primært indhold

Anbefalet smertestillende medicin til kroniske smerter

Mennesker med kroniske smerter kan have svært ved at opnå lindring med almindelig smertestillende medicin.

Skrevet af: Læge Gitte Handberg

Medicin som paracetamol og gigtmidler og selv morfinstoffer er sjældent gode til at lindre kroniske smerter. Samtidig tyder mere og mere på, at de ikke er hensigtsmæssige at bruge gennem længere tid.

De typer medicin, der internationalt er anbefalet til kroniske smerter, er i stedet antidepressiv og antiepilepsi medicin. Selvom det måske umiddelbart lyder lidt underligt, er der gode grunde til at vælge denne medicin. 

Antidepressive midler til behandling af kroniske smerter

Derfor virker det: Antidepressive midler virker ved at øge særlige signalstoffer (fx serotonin og noradrenalin), som man mener bremser for smertesignaler til hjernen.

Det bruger vi: Det er de ældste præparater mod depression, der har den bedste effekt på kroniske smerter. De navne du vil støde på er Amitriptylin, Noritren og Imipramin. Forsøg har vist, at effekten er størst hos mennesker med nervesmerter efter helvedesild og nervebetændelse ved sukkersyge. I Smertecentrene ser vi, at der også er effekt på andre typer af smerter. Cymbalta og Venlafaxin, som er en nyere type af antidepressiv medicin, har vist effekt på kroniske smerter og bruges derfor også hyppigt, mens midler som Cipramil og Sertralin stort set ingen smertelindrende effekt har.

Bivirkninger du skal være opmærksom på: Bivirkningerne ved behandling med antidepressive midler er hyppige, men oftest milde. Typisk ses mundtørhed, svimmelhed, vægtøgning og forstoppelse. Bivirkningerne er som regel færre for de nyere præparater.


Antiepilepsimedicin til behandling af kroniske smerter

Derfor virker det: De fleste præparater til behandling af krampesygdommen epilepsi kan lindre smerter hos nogle personer med kroniske smerter. De virker formentlig ved at sænke aktiviteten i nervesystemet og dermed nedbringe antallet af signaler, der sendes til hjernen.

Det bruger vi: Det er hyppigst Gabapentin og Pregabalin, vi bruger. De er begge bedst undersøgt som behandling mod nervesmerter efter helvedesild og nervebetændelse ved sukkersyge, men der er også undersøgelser, der har vist effekt på andre smertetilstande.

Bivirkninger du skal være opmærksom på: De hyppigste bivirkninger er mundtørhed, svimmelhed, vægtøgning og ændringer i humøret. Nogle beskriver det som at være i en osteklokke, når de kommer op i høje doser. Ikke alle får bivirkninger.
 

Er medicinen noget for dig?

Nu har du læst lidt om de præparater, vi bruger til kroniske smerter. Næste skridt kan være at tale med din læge, om det er noget for dig at prøve nogle af præparaterne. Din egen læge kan selv sætte dig i behandling, eller du kan blive henvist til et Smertecenter.

Det kan være en god ide, før du begynder på ny medicin, at overveje hvad du ønsker dig af behandlingen. Du kan for eksempel skrive en liste over det, der generer dig mest, eller hvad du helst vil opnå.

Hvis du har haft smerter i mange år, er det forståeligt, hvis du ønsker smertefrihed. Her ved vi af erfaring, at smertelindring, mere overskud og bedre nattesøvn er mere realistiske muligheder.

Hvis du begynder en behandling med ny medicin, er det vigtigt, du giver det tid til at virke. Det kræver omhyggelige overvejelser om hvorvidt du får effekt af behandlingen, og om der er en passende balance mellem virkninger og bivirkninger. Det kan nemt tage uger eller måneder at finde den mest optimale smertebehandling.

  Det ved smerteeksperterne

Når man bruger fx antidepressiv og antiepilepsimedicin til smertebehandling, kalder man dem for sekundære smertestillende. Altså at medicinen oprindeligt er udviklet til noget andet, men at undersøgelser har vist, at de kan bruges smertelindrende.

Effekten af et præparat kan måles ved at undersøge, hvor mange mennesker der skal behandles med et præparat, for at én person opnår en halvering af deres smerter. På engelsk hedder det ”Number Needed to Treat”, og det forkortes NNT.

Fx har studier vist, at vi skal behandle tre mennesker med nervesmerter med Amitriptylin for, at én af dem får halveret sine smerter. Derfor siger vi, at NNT for Amitriptylin er 3.
NNT for antiepilepsimidlerne, de nyere antidepressiva og morfinstofferne er noget højere (NNT: 4-9). Det vil altså sige, at der er færre, der kan forvente effekt. For mennesker med både nervesmerter og smerter fra muskler og led er NNT endnu højere og dårligere undersøgt.
Det er på baggrund af NNT, at man internationalt har anbefalet at starte behandling af kroniske smerter med den gammeldags antidepressive medicin, og derefter at forsøge med enten den nyere antidepressive medicin eller antiepilepsi medicin.

?¿ Spørgsmål og svar

Ja, alle smertestillende midler kan have bivirkninger. Selv om nogle mennesker oplever god lindring af deres behandling, kan bivirkningerne være så ubehagelige, at det er nødvendigt at stoppe behandlingen. Ingen behandling skal give mere ubehag end lindring. Du skal opleve en god balance mellem virkninger og bivirkninger.

Det er ikke til at sige på forhånd, hvor længe du kan have glæde af behandlingen. Det er vores erfaring, at selv den bedste virkning af smertemedicin ikke varer ved. Det er derfor en god ide med jævne mellemrum (hvert 1/2-1 år) at tale med din læge om, hvorvidt du fortsat har gavn af din medicin, og om du evt. skal prøve at trappe lidt ned eller helt ud af medicinen.

De fleste bivirkninger er heldigvis milde, når det gælder de doser af medicin, vi bruger til smertelindring. Før og under behandling med de gamle antidepressive midler bør du dog få foretaget en måling af din hjerterytme – et ekg - fordi behandlingen kan give uønskede ændringer i din hjerterytme. Ligeledes vil din læge sørge for, at du får taget en blodprøve undervejs, så mængden af antidepressivt middel i blodet kan måles.

Ja, det kan der desværre godt være. En af de hyppige bivirkninger ved Amitriptylin, men også andre smertestillende præparater, er mundtørhed. Spyttet er med til at beskytte tændernes emalje, og hvis vi gennem længere tid har meget lidt spyt i munden, er der risiko for at få huller i tænderne. Sørg for god mundhygiejne og få et tandlægeeftersyn hver 3. til 6. måned.

Vi anbefaler altid, at man prøver med én slags medicin ad gangen. Ellers er det ikke til at vide, hvilken der har effekt, og hvilken der giver bivirkninger.

Hvis du ikke oplever tilstrækkelig smertelindring af en slags medicin, kan man godt kombinere én slags antidepressiv med én slags antiepilepsi medicin. Gabapentin og Pregabalin virker på samme måde inde i kroppen, og man skal ikke benytte dem samtidigt. Det giver ikke mere effekt, men flere bivirkninger. På samme måde giver det ikke mere effekt, men flere bivirkninger, at kombinere flere slags antidepressive midler.

Det er et vigtigt spørgsmål du der stiller. Det illustrerer nemlig tydeligt forskellen på akutte og kroniske smerter. Duloxetin er godt til kroniske smerter. Behandlingen af akutte smerter, er en anden. Her bruger vi som regel paracetamol eller gigtmidler, hvis der er behov for smertestillende medicin. Det virker til gengæld ikke godt til kroniske smerter (Læs mere i artiklen: Paracetamol og gigtmedicin er sjældent et godt valg til kroniske smerter). Tal med din læge om hvad der er den bedste behandling for dig.

APPFWU01V