Skip til primært indhold

Få hjælp til at leve med dine kroniske smerter

Når vi får ondt i en tand, går vi til tandlægen, og hvis vi brækker et ben, søger vi hjælp på skadestuen. Men hvor går man hen med kroniske smerter og alt det, den fører med sig?

Skrevet af: Læge Laila Bendix

At lære at leve et godt liv med kroniske smerter kan være en lang rejse. Og behovene for behandling og støtte kan variere meget undervejs. Der er ikke én rigtig plan, men meget ofte vil egen læge være en god begyndelse.

 

Egen læge

I Danmark har egen læge en meget central rolle i al behandling. Det er ofte egen læge, vi først henvender os til ved sygdom, og det er egen læge, der koordinerer den videre indsats.

Det gælder også ved behandlingen af kroniske smerter. Her har egen læge en yderst vigtig rolle som tovholder for både udredningen og behandlingen. Det vil ofte være egen læge, der sammen med det menneske der har kroniske smerter, skal trække en streg i sandet, når der ikke er behov for mere udredning.

Egen læge kan selv behandle de mere ukomplicerede kroniske smerter, fx med medicin eller samtaler. Nogle gange er grundig information nok.

Egen læge kan også foreslå henvisning til andre behandlere eller evt. til et Smertecenter.

 

Andre sundhedsfaglige behandlere

Afhængigt af din smerteproblematik kan det være relevant at få behandling hos andre sundhedsfaglige behandlere:

  • privatpraktiserende speciallæger (fx reumatologer, neurologer)
  • specialafdelinger (fx reumatologisk, ortopædkirurgisk)
  • fysioterapeuter
  • kiropraktorer
  • psykologer

Behandlingen her kan fx omfatte medicin, blokader, samtaler og træning.

En del af disse behandlere vil du blive henvist til fra egen læge, en del kan du selv gå til. Hvis du selv skal vælge behandler, kan det være en fordel at undersøge, om de har erfaring med behandlingen af kroniske smerter

 

Smertecentre

Smertecentrene er for de mennesker, der er hårdest ramt af kroniske smerter. Det vil typisk være mennesker, hvor de kroniske smerter er gået hårdt ud over enten arbejdsevne eller livskvalitet.

Den helt store forskel på Smertecentre og andre tilbud er, at man i Smertecentrene arbejder tværfagligt. Dvs. at der er ansat specialuddannede læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere, der arbejder sammen om at behandle mennesker med kroniske smerter.

Behandlingen kan derfor både bestå af medicin, rådgivning, uddannelse i smerter, træning og terapi. Her er vægten lagt på at give viden om kroniske smerter og på hjælp-til-selvhjælp.


Kommunale tilbud

Tilbud til mennesker med kroniske smerter varierer noget i de enkelte kommuner. Nogle kommuner tilbyder afklarende sundhedssamtaler, der inddrager hele din livssituation. Ofte er der tilbud om bevægelse eller genoptræning. Disse tilbud kan være relevante, hvis du er sygemeldt på grund af dine smerter, eller hvis der er brug for at afklare, hvad du kan på arbejdsmarkedet. Det kan du tale mere om med din sagsbehandler eller fastholdelseskonsulent.

To ud af tre kommuner udbyder også kurserne LÆR AT TACKLE. Det er et program baseret på evidens, der er udviklet på Stanford Universitet. Forløbene giver dig redskaber til at blive bedre til selvhjælp, hvis du har en langvarig sygdom eller er pårørende til en syg. For mennesker med kroniske smerter findes kurset LÆR AT TACKLE kroniske smerter, læs mere her om LÆR AT TACKLE.

 

Patientforeninger og frivillige organisationer

Der findes rigtig mange dygtige ildsjæle, der har organiseret sig i forskellige foreninger og grupper. Der er de helt store professionelle organisationer (fx Gigtforeningen, Danske Patienter), de mindre foreninger (fx Foreningen af Kroniske Smertepatienter, Dansk Fibromyalgiforening), og så et hav af Facebookgrupper.

Hver især har de deres plads i at rådgive og støtte dem, der lever med kroniske smerter på nært hold. Mange arrangerer gode foredrag og udgiver medlemsblade med nyttig information. En del har rådgivningslinjer. Her kan vi særligt fremhæve Smertelinjen,  når det gælder råd om livet med kroniske komplekse smerter.

 

Alternativer

Der er et væld af andre muligheder, som man skal lære at navigere i, når man lever med kroniske smerter. Google, alternative behandlere, coaches, naboers råd... Listen er lang. Vores bedste råd er at forsøge at bevare en sund skepsis, og rådføre dig med behandlere du stoler på.

 

Hvilken hjælp har du brug for?

Det kan også være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilke af alle de mere etablerede tilbud der er det rette for netop dig. Vi håber artiklen her har givet dig et overblik, så du kan danne dig en ide om, hvilken form for hjælp du har brug for.

Næste skridt kunne være at tage en snak med din egen læge, så I sammen kan finde frem til, hvor i dit nærområde du kan finde den hjælp, du har brug for.

Vi håber også, at du på Smerteinfo kan finde tips og tricks til at leve et bedre liv med smerter.

 

  Det ved smerteeksperterne

I 2018 blev der ekstraordinært afsat 14,3 mio kroner på Finansloven til at styrke behandlingen af kroniske smerter. I efteråret 2020 udkom Sundhedsstyrelsen med en rapport med deres anbefalinger til en smertehandlingsplan.

Frit oversat siger denne rapport, at:

  • Der mangler viden blandt behandlere og i samfundet generelt
  • Behandlingen af smerter bør opnå samme status som andre kroniske sygdomme med forløbsprogrammer og opfølgning
  • Den medicinske behandling kan ikke stå alene. Der skal i alle led tænkes tværfagligt

Lidt mere detaljeret refereret skitserer rapporten tre indsatsområder, der skal arbejdes med for at forbedre behandlingsindsatsen for kroniske smerter:

Viden

  • Mere uddannelse i smerter af personale i både social- og sundhedssektoren
  • Mere forskning i kroniske smerte
  • Udbredelse af viden om kroniske smerter til den generelle befolkning

Sundhedsfaglige indsatser

  • Udvikle forløbsprogrammer der skal sikre hurtigere udredning og behandling
  • Øget fokus på ikke-medicinsk behandling
  • Forbedret behandling af smerter i forbindelse med kirurgi
  • Bedre tid til behandling af kroniske smerter i almen praksis

Organisering

  • Styrkelse af det tværfaglige samarbejde, fx etablering af sygeplejeambulatorier til opfølgning efter forløb i smertecentre
  • Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde, fx tættere samarbejde mellem sundheds- og socialsektoren
     

Det skal blive spændende at følge indsatsen for behandlingen af mennesker med kroniske smerter de næste år.

 

APPFWU02V