Bevæg dig med kroniske smerter
På trods af smerter og andre helbredsmæssige udfordringer angiver mennesker med langvarige smerter ofte, at de gerne vil være mere aktive, end de er. De er kede af ikke at kunne det samme som tidligere, og kede af at gå glip af den glæde, der kan være ved at være fysisk aktive.
Skrevet af: Fysioterapeut Henrik Bjarke Vægter
Vi kender alle til de mange fordele ved at være fysisk aktiv. De fleste med kroniske smerter har også forsøgt at mindske smerterne ved at træne enten på egen hånd, eller med hjælp fra fx en fysioterapeut. Selvom mange har held med det, er der desværre også mange, der oplever flere smerter ved fysisk aktivitet. Det kan helt forståeligt få mange til at fravælge træning.
Øgede smerter er en af de store udfordringer ved at blive mere fysisk aktiv med kroniske smerter. Men listen af udfordringer er meget længere. Nogle af udfordringerne er mere generelle. Nogle er mere specifikke for dig med kroniske smerter. Er der nogle, du særligt genkender?
Generelle udfordringer:
- Synes ikke træning er sjovt
- Har ingen at træne med
- Mangler tid i dagligdagen på grund af arbejde, studier, familie eller pligter
- Har for lang afstand til træningsfaciliteter
- Har ikke råd til at gå til motion
De ekstra udfordringer for dig med kroniske smerter:
- Oplever måske flere smerter under og efter træning
- Mangler energi før, under og efter træning
- Er usikker på, hvilken træning der er rigtig eller forkert for dig
- Haft dårlige oplevelse med træning førhen
Når du kender dine særlige udfordringer, er det lidt nemmere at håndtere dem, én for én.
Du kan læse mere i artiklen "Fysisk aktivitet kan påvirke dine smerter".
Det ved smerteeksperterne
Træning/fysisk aktivitet og fysisk og mentalt helbred:
Vi VED i dag, at for alle mennesker uanset alder, smerter og helbredstilstand, så har træning og fysisk aktivitet en lang række positive effekter på fysisk og mentalt helbred. Fysisk aktivitet har både en positiv effekt på OG reducerer risikoen for bl.a. hjerte-kar og lungesygdomme, knogleskørhed, depression, stress, fald, dårlig søvn, seksuel dysfunktion og demens.
Smerter og fysisk aktivitet:
Vi VED, at for de fleste mennesker fører smerter til et nedsat fysisk aktivitetsniveau, og mange mennesker med smerter angiver, at de har en inaktiv livsstil.
Gode Nyheder:
Forskningen har vist, at det aldrig er for sent at ændre på en inaktiv livsstil. Hvert skridt tæller, og selv en lille øgning i aktivitet har langvarige positive effekter på det fysiske og psykiske helbred.
Hvis du har et ønske om at komme i gang med fysisk aktivitet, har vi samlet fire trin der kan hjælpe dig i gang.
Find den rigtige aktivitet:
- Bevægelser har mange former, find noget du kan li’
- Lad ikke andre fortælle dig, at det du gør, er forkert eller farligt
- Dit mål med aktivitet behøver ikke være smertelindring
- At blive mere aktiv er et rigtig godt mål – hvert skridt tæller
Tag hensyn til dine smerter:
- Definér, hvor meget du er OK med, at smerterne stiger i forbindelse med disse aktiviteter
- Lav en liste med lette aktiviteter (fx en kort cykeltur eller et par lette yogaøvelser), du kan anvende på de dårlige dage
For at hjælpe dig har vi udviklet et skema du kan bruge for at komme i gang. Du finder det her.
Den dårlige samvittighed:
Anerkend, at du kan få dårlig samvittighed over ikke at få gjort dét, du havde planlagt i dag
Tag din dårlige samvittighed under armen. Hvis ikke det lykkedes den ene dag, er der en ny dag i morgen
Og så de gode fif:
- Inviter din familie, eller en ven med på en kort gåtur
- Parkér 5-10 min væk fra der, hvor du skal hen og gå det sidste stykke af vejen
- Gå til bussen, eller stig af et stop tidligere
- Gå en tur i din have
Videooptagelse fra 2021.
Hør fysioterapeut Morten fortælle hvordan du, ved at sætte dine egne mål for din fysiske aktivitet, kan opnå en god balance i dit aktivitetsniveau.
?¿ Spørgsmål og svar
De fleste har prøvet at cykle. Hvis du er heldig, kan du måske låne en kondicykel eller købe den brugt. Der er mange muligheder fx på Facebooks markedspladser. Begynd evt. med at cykle nogle minutter af gangen
Det behøver det ikke. Selv let fysisk aktivitet kan have en positiv effekt. Hvis du foretrækker, at din aktivitet er mere intensiv, så er det også OK.
Det er rigtigt, at det er bedst at være aktiv hver dag. Men hvis ikke det lykkedes den ene dag, er der en ny dag i morgen, hvor det kan lykkedes. Måske kan du fast lægge ind, at du parkerer bilen lidt længere væk fra arbejde, så får du gået nogle skridt hver dag.
Måske har du børnebørn, du kan være mere aktiv sammen med? En tur i haven med en bold eller gemmeleg. Det kan give glæde for både voksne og børn.
Du kan undersøge de lokale tilbud, der er for at blive lidt mere aktiv. Tag gerne udgangspunkt i noget, der interesserer dig.
Andre deler deres erfaringer
"Jeg siger til mig selv: ’OK, det gør mere ondt i dag, så laver jeg en lettere aktivitet i dag.’