Derfor skal du tale med dit barn om smerterne

Mange forældre med smerter har svært ved at tale med deres børn om, hvad smerterne betyder for dem og familiens liv. Måske bliver emnet skubbet væk for at beskytte barnet mod de voksnes problemer.

Skrevet af: Pædagog Charlotte Glering og Psykolog Tina Grøndahl Olsen

Fordi smerterne påvirker hele familiens liv, er det nødvendigt at få sat ord på oplevelserne sammen. I skal skabe et fælles sprog omkring smerterne i jeres familie, så barnet ikke går alene med sine tanker.

Børn kan være bekymrede for, om smerter er farlige

Vi ved, fra interviews med børn af forældre med kroniske smerter, at børn kan gå rundt med en angst for, at det er farligt for mor eller far og måske endda en angst for, at mor eller far kan dø af deres smerter. Derfor er det vigtigt, at barnet får at vide, at smerter ikke er farlige. Og at smerter ikke smitter.

Er der perioder, med øgede smerter, er det en god ide at berolige barnet, ved fx at sige at det nok skal blive bedre igen.

Børn danner deres egen fortolkning

Smerter påvirker humøret. Måske kender du til at have en kort lunte, eller at du ”trækker dig ind i dig selv”, når smerterne fylder. Det kan være svært for børn at håndtere disse humørændringer hos deres forælder. Når man ikke fortæller, hvad der er på færde, danner barnet sig sin egen mening. ”Er det min skyld, mor/far er vred eller ked af det? ” ”Hvad har jeg gjort galt?”

Du behøver ikke gå i detaljer, du kan kort og præcist forklare barnet, at når smerterne fylder meget, har du brug for at hvile dig, og så bliver det bedre igen. Eller at du godt ved, at du nogle gange bliver irriteret over små ting - men at det heldigvis er overstået igen, når du har hvilet dig.

Børn kan komme til at påtage sig for stort ansvar

De fleste børn har små opgaver, som de skal være med til at lave i familien. Det er godt for barnet at føle sig som en del af fællesskabet, og barnet lærer samtidigt, at det er vigtigt, at alle bidrager.

Men for nogle børn kan det desværre tage overhånd, forstået på den måde at barnet vil gøre alt for, at mor eller far ikke skal få flere smerter. Barnet kan derfor påtage sig for mange huslige opgaver.

Din opgave som forælder er her at gå ind og anerkende den hjælp og støtte, barnet føler trang til at give. Du kan rose dit barn for dets hjælpsomhed. Det er en god evne at have. Men det er de voksnes ansvar at få opgaverne løst. Barnet skal have tid til kammerater og lektier. Det er deres vigtigste opgave.

Det er naturligt, at barnet bliver vred på smerterne

Indimellem reagerer barnet selvfølgelig på, at smerterne fylder i jeres familie. Børn kan blive meget kede af at opleve, at mor eller far har smerter. De kan fx blive vrede over, at det kan være svært at tage i biografen, eller at du ikke kan spille fodbold. Læs artikel om uforudsigelighed.

Her er det vigtigt at anerkende barnets følelser og forklare med ord, at du godt kan forstå, at det er svært for barnet at se dig have ondt. Og at det også er helt i orden at blive vred og frustreret over, at smerter fylder så meget i jeres familie. Forklar barnet, at du godt ved, at det ikke er dig, barnet er vred på, men at det er smerterne. Du kan også blive vred på smerterne. På den måde får du signaleret til barnet, at de modstridende følelser barnet oplever, er helt reelle og naturlige.

Kom godt i gang:

Det er en god idé, at du på forhånd har gjort dig nogle tanker om, hvad du gerne vil fortælle til barnet om din smertesituation, og hvordan du vil formidle dit budskab.

Du kan hente inspiration til at tale med børn i forskellige aldre under ”Smerteeksperterne ved”.
Du kan finde illustrationer af forskelligt smerteniveau, som I kan bruge i jeres snak og i hverdagen.
I kan sammen gå ind på Børneuniverset. Her er der bl.a. en film om smerter, som I kan se sammen, der giver inspiration til at tale om smerter, og hvad de betyder for jeres familie.
En del børn kan også have gavn af at tale med en anden voksen. Det kan måske være en bedsteforælder eller en lærer.

Det kan være godt at informere dit barns skole eller børnehave om, hvilke udfordringer I har i familien. Så ved de, hvad det handler om, hvis dit barn taler om det eller reagerer på det.

Det ved smerteeksperterne

Børn har forskellige behov for informationer og medinddragelse afhængigt af deres alder.

0-3 års alderen

Det lille barn har brug for en god kontakt og tryghed hos sine forældre for at trives. Der er ikke brug for samtaler og ord på smerter endnu.
Som forælder til et helt lille barn er det mest hensigtsmæssigt at sætte nogle rammer for hverdagen, der sikrer, at man ikke selv udmattes for meget.

4-6 års alderen

Selvom mange børn i denne alder har et stort ordforråd, er deres forståelse stadig bundet til det nære og konkrete. Her er simple, korte italesættelser hensigtsmæssige. Fx så enkelt som: "Mor kan ikke sidde på gulvet", efterfulgt af "Kan du kravle herop på bænken? Så hjælper jeg med den strop".
Hvis der skal ske en omvæltning i barnets hverdag, fx pga. forælderens fravær ved operation, bør man forberede barnet på ændringerne med simple, konkrete forklaringer på, hvad der skal ske, og hvordan barnets hverdag bliver det næste stykke tid.
Der kan være en nysgerrighed omkring smerterne, som det kan være godt at dykke ned i. Hvor gør det ondt? Hjælper det, hvis der kommer plaster på? Det kan være godt at lade barnet se og røre der, hvor smerterne sidder.
Børn i denne aldersgruppe bliver kun kort tid i en samtale og kan ikke tage ret mange informationer ind på en gang.

7-12 års alderen

I disse år udbygges barnets forståelse af verden massivt, og barnet kan så småt forholde sig til, hvad der er "almindeligt". Det giver som regel et større behov for at inddrage temaet omkring kroniske smerter i samtalerne.
Børn i tidlig skolealder vil være tilbøjelige til at læne sig op af den italesættelse af situationen, forældrene præsenterer dem for. Som forælder vil det derfor være tryghedsskabende for barnet, at man ikke fornægter de svære ting, og de begrænsninger smerterne medfører, men samtidig fokuserer på, at tingene fungerer på en god måde.
Man kan også begynde at italesætte, at forælderen lettere bliver sur og ked af det, når smerterne driller. Så er det godt for barnet at vide, at det er smerternes skyld og ikke barnets.
Nogle børn kan i denne alder udvise trang til at hjælpe og støtte forældrene. I familier med kronisk sygdom hos en forælder, kan denne proces kompliceres. Den unge kan føle stort ansvar for forælderens og familiens velbefindende og få dårlig samvittighed over sit naturlige ønske om i stigende grad at leve sit eget liv.
Man skal være opmærksom på ikke at lade sig hvirvle ind i teenageverdenens ofte store følelser.
At vokse op i en familie med kroniske smerter rummer mange udfordringer. Men det er også en lærerplads for livet omkring at takle modgang og værne om familieliv og nærvær.

?¿ Spørgsmål og svar

Prøv at spørge ind til, om han selv ved, hvorfor det pludseligt er svært at sove ved vennerne? Det er ikke sikkert, han selv er bevidst om, hvad årsagen er. Svar ham anerkendende, at rigtig mange børn på et tidspunkt oplever at have hjemve - måske fordi de er bekymret for familien, når de ikke er hjemme. Fortæl ham, at du er glad for, at han er ude og hygge med sine venner, og glæder dig til at høre om det. Du passer godt på dig selv og kan let få hjælp fra andre, hvis det bliver nødvendigt. Hvis det derefter forsat er svært for ham at sove ude, kan I som forældre måske hente ham om aftenen, og han kan komme derover igen om morgenen. Vigtigst er, at han føler sig tryg ved situationen.

Angst og usikkerhed følger med i forbindelse med indlæggelser og undersøgelser. Det kan vi godt forstå, du gerne vil skåne din datter for. På den anden side danner børn deres egne tolkninger. Og de er ofte værre end virkeligheden. Prøv, om du med din datters sprog, kort og præcist kan fortælle, hvad der skal ske. Og at du er i gode hænder hos de dygtige behandlere.

Du har allerede taget et vigtigt skridt ved at overveje, hvordan du forklarer din datter dine udfordringer. Hun bruger sikkert allerede mange ord, men i hendes alder er hendes forståelse af livet stadig bundet op på det nære og konkrete. Derfor er det mest brugbart for hende at få sat ord på, hvorfor du ikke sætter dig på gulvet i garderoben og hjælper med flyverdragten, end det er at få en begrundelse for, hvorfor I tog tidligt hjem fra tante Odas fødselsdag.

På Børneuniverset er der en film, hun måske er ved at være gammel nok til at se.

Andre deler deres erfaringer

"Jeg havde meget svært ved, og var længe om, at fortælle mine børn, at jeg var kommet på førtidspension.. set i bakspejlet ved jeg i dag, at det var fordi, at jeg selv havde så svært ved at acceptere mit farvel til arbejdsmarkedet og drømmejobbet, samt acceptere mine og vores ændrede livsvilkår."

"I en periode i børnenes opvækst synes jeg, at det var meget synd for dem, at smerterne fyldte så meget i vores liv. Men i dag kan jeg se, at min rolle som mor ikke ville have været så meget anderledes med eller uden smerter. De udfordringer, det har givet, har lært vores børn en masse ting, som jeg heldigvis med meget stor glæde i dag kan se, at de kan omsætte og bruge i deres voksenliv!"